Triatlon

Karrebæksminde Triatlon er en unik distance lige lidt længere end en kvart jernmand/ironman. Stævnet har et DNA hvor der er plads til alle, lige fra første gangs motionister til garvede triatleter og professionelle deltagere.

Ens for alle er at man skal svømme 950m i åbent hav, derefter cykle 50km i bakket terræn, og afslutte med 10km løb i sommerhusområdet på Enø.

Stævnet har plads til 1200 atleter, og derudover 100 stafet-hold.

Stævnet starter kl 12.00 med gun-start for de hurtigste, og rullende start for motionisterne.