Generel info
Lørdag den 5. Juni afvikles Karrebæksminde Triatlon igen i jeres dejlige by. Vi ønsker med dette brev at informere jer omkring stævnet, samt hvilken indflydelse det kan have på trafikken i området Karrebæksminde og Enø.

Triatlon stævnet er en kvart jernmand, hvilket betyder deltagerne skal igennem 950m svømning ved Enøs kyst, 45km cykling i området fra Karrebæksminde til Bisserup, over Spjellerup og til sidst løbe 10.5km igennem Enøs sommerhusområder, herunder Lungshave, Campingpladsen og Redztholmvej. Stævnet starter kl 12.00 fra stranden på Enø, og vil vare indtil kl 16.00 hvor sidste deltager krydser stregen. I tidsrummet fra kl 10.00 – 18.00 vil der være forøget aktivitet i området, samt mange gæster der ikke nødvendigvis kender Karrebæksminde.

Generelt om trafik på dagen

Vi beklager, at trafikken vil være besværet i perioder. Bus 603 vender i rundkørslen Karrebækvej/Skælskørvej: https://dinoffentligetransport.dk/trafikinfo/koereplaner/koereplaner-bus/603/, mens al anden trafik lempes igennem så hurtigt som muligt. Under løbet er broen lukket for at afbøde (land)trafikale gener mest muligt.

Alléen/Brosvinget

Vi har som sædvanligt skiftezone på havnen, og der vil derfor til tider være stor aktivitet i krydset Alléen/Brosvinget.

Skiftezonen åbner kl. 09 og der vil derfor være aktivitet i området fra 08.30 til 11.15, hvor skiftezonen lukker.

Deltagerne bevæger sig 11.50 til Enø Strand via broens vestlige fortov og svømmer fra kl. 12.00.

Fra kl. ca. 12.15 sidder de første på cyklen, og trafikken i krydset Brosvinget/Alléen påvirkes som det fremgår herunder. Krydset reguleres af uddannede Trafik Officials, der dels er trænet i at håndtere trafik og motionister, dels har reguleret krydset tidligere.

Hvor Fri passage Drypvis passage Svært fremkommeligt Drypvis passage Fri passage Drypvis passage Fri passage
Brosvinget/Alléen Før kl. 12.00 12.15-12.20 12.20-12.50 12.50-13.10 13.10-13.20 13.20-15.00 15.00-

Deltagerne kører en ud-hjem-rute på 50 km ud til Ørslev ad småveje og hjem ad Næstved Landevej/Skælskørvej. Der er uddannede Marshalls på motorcykler på ruten til at sikre deltagere og øvrig trafik. Deltagerne kører én og én – der må ikke køres i grupper i triatlon.

Se cykelruten her: https://www.alltrails.com/explore/map/kbaek-50-km-2019?referrer=gpsies

Karrebækvej/Kirkebakken

Det vil sige, at krydset Karrebækvej/Kirkebakken bliver påvirket i nedenstående tidsrum. Krydset reguleres af uddannede Trafik Officials, der dels er trænet i at håndtere trafik og motionister, dels har reguleret krydset tidligere.

Hvor Fri passage Drypvis passage Svært fremkommeligt Drypvis passage Fri passage Drypvis passage Fri passage
Karrebækvej/Kirkebakken Før kl. 12.20 12.20-12.35 12.35-13.00 13.00-13.15 13.15-13.20 13.20-14.50 14.50-

Første rytter er tilbage kl. ca. 14, sidste rytter er tilbage kl. ca. 15.

Enø

Efter cykling løber deltagerne ud på Enø for at løbe ca. 10 km.

Se løberuten her: https://www.alltrails.com/explore/map/map-may-17-08-22-pm-01eee50?u=m

På grund af restriktionerne er ruten i år anderledes, da vi ikke må løbe runder. Ruten bliver derved én lang tur, der alt i alt påvirker trafikken langt mindre end førhen.

Første løber er af sted kl. 14 og i mål på Ved Broen i nærheden af Enø Bageri kl. ca. 14.30.

Sidste løber er afsted kl. ca. 15.15 og er i mål på Ved Broen i nærheden af Enø Bageri kl. ca. 16.15.

Det vil sige, at der er løbere i sommerhusområderne fra kl. ca. 14.15 til kl. ca. 15.45 – og tættest ’trafik’ vil være fra 14.45 til 15.15.

Det vil til alle tider være muligt at færdes til og fra sommerhusene i området – men vi henstiller til, at man forsøger at undgå de bemeldte tidsrum.

Tidligere år har løberne ’fyldt’ en del mere, da de var klumpet sammen i ét spor på Enø Kystvej, hvor de både løb ud-hjem (altså i to retningen) og krydsede Enø Kystvej med køkørsel til følge. Disse gener vil være væk i år, da Enø Kystvej ikke krydses og løberne kun fylder i én række i kanten af vejen.

Vær gerne opmærksom på, at løbere er ganske lydløse og ikke fylder ret meget. De bevæger sig i et tempo fra gang til 20 km/t – altså langsommere end en almindelig cykel. Og de kan nemt ændre retning i tilfælde af trafik fx ind-ud af indkørsler.

Vi håber meget, at folk vil hjælpe deltagerne med opmuntrende tilråb undervejs.

Vendepladsen

Enø Kystvej er spærret fra Kildegårdsvej ud mod vendepladsen fra kl. ca. 13.30 til 15:30. Adgang til vendeplads og parkeringsplads vil kunne ske til fods og på cykel, men ikke i bil. Beboere, redningskøretøjer, hjemmepleje mv. kan naturligvis passere.

 

Ved spørgsmål, send da mail til karrebaeksmindetriatlon@gmail.com